
YDELSER
TERAPI
Balouch Therapy tilbyder blandt andet behandling til traumatiserede flygtninge -indvandrer og efterkommere på dansk, farsi, dari og engelsk. Det kan være individuelt terapi - parterapi - familieterapi og undersøgelser. Yderligere tilbyder jeg terapeutiske forløb til dig, der lige nu gennemlever en svær periode i dit liv. Gennem samtale og kropsligt bevidsthed guides du til en forståelse af, hvorfor du ikke kan slippe angsten eller depressionen og ikke mindst, hvordan du arbejder med den.
Jeg er inspireret af den Neurosekventielle tilgang i mine konsultationer, og vil derfor være meget nysgerrig på dig og din opvækst. Alt afhængig af, hvor i hjernen udfordringerne er, vil man skulle tilpasse de terapeutiske interventioner, således de forskellige dele af hjernen, der er kompromitteret kan udvikle nye neurale netværk, og udvide tolerance og selvkærlighed.
Pris fra: 60 min. 1150 kr.
(Rabat gives til studerende, enlige forsørgere og flygtninge, kontakt for pris)
Kørsel og journal/statusrapport tillægges pris.
OPLÆG
Ønsker I et professionelt oplæg/workshop kombineret med teori og praktisk viden, kan I hos Balouch Therapy booke et skræddersyet oplæg eller forløb med specialiseret viden inden for emner som: Social kontrol, ligestilling, traumer, kulturforståelse eller indlæringsproblematikker. Står I med andre emner, som ikke er beskrevet foroven, er I velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak om jeres udfordringer eller interessefelt.
Jeg har stor erfaring med at afholde workshops og oplæg og har talt med mange forskellige faggrupper - herunder skolelærere, sagsbehandlere, pædagoger, sundhedspersonale og psykologer. I forlængelse heraf har jeg stor erfaring med de udfordringer ovenstående faggrupper står med i deres dagligdag, og jeg kan være med til at booste energien og hjælpe jeres medarbejdere med et fornyet engagement og et bredere kompetence felt.
Pris fra: 1 time 2000 kr.
Kørsel og forberedelse tillægges pris.
SUPERVISION
Supervision er et vigtigt redskab til fagfolk, der især arbejder indenfor det psykosociale område, men også i det private arbejdsliv, hvor konflikter mellem kollegaer og på gangene kan være drænende. Ved hjælp af supervision øges refleksionsniveauet blandt medarbejderne.
Jeg tilbyder både gruppesupervision og én til én. Jeg har en bred vifte erfaring med supervision af forskellige faggrupper, og jeg har derfor også et stort kendskab til de dilemmaer, som man står med som socialrådgivere, skolelærere, pædagoger, behandlere osv.
Jeg har mere end 6 års erfaring med at supervisere offentligt ansatte på Sjælland og Bornholm samt private NGO´er - heriblandt Dansk flygtningehjælp, DFUNK, Røde kors og andre.
Pris fra: 1 time 1500 kr.
Kørsel tillægges prisen
NMT UNDERSØGELSE
Jeg er certificeret i Neurosekventiel model for terapi og kan i den forbindelse udarbejde NMT undersøgelser. I en NMT undersøgelse vil jeg indsamle tilgængelige oplysninger, og have samtaler med fagpersoner omkring den pågældende person undersøgelsen skal laves på. Herefter vil jeg på baggrund af en klinisk vurdering lave en Brainmap, som er et udredningsværktøj indenfor NMT. I denne udredning er man ikke optaget af diagnoser - men ser på hele mennesket og dennes oplevelser og vilkår under opvæksten.
I en Brainmap vil de dele af hjernen som er kompromitteret synliggøres. Efterfølgende vil jeg udarbejde en rapport på baggrund af Brainmappen og denne præsenteres for de implicerede fagpersoner. Sidst vil vi sammen tale mulige interventioner og aktiviteter, som kan være udviklende for den respektive klient.
Pris: ca. 20 timer. 25.000 kr.